Vision

Vision

Punkt 1

Talenter & passioner

Flere og flere børn i skolen tror, at de ikke er gode til noget. De har måske haft svært ved at læse på præcis det tidspunkt deres klassekammerater lærte det.

De føler sig forkerte og som en fiasko. Selv samme børn har rigtig gode evner for andre ting. Nogle har været matematisk dygtige, andre har været gode til at organisere og planlægge lege og løse konflikter, andre har tegnet virkelig godt eller kunnet danse. Men børnene har stadig følt, at de ikke var gode nok fordi de ikke mestrede læsningen på samme niveau som vennerne. Der sker ofte det, at børnene føler modvilje mod skolen og mod at lære generelt fordi de mærker, at fokus ligger på deres mangler. I de tilfælde er det ikke nok at fortælle barnet, at det er dygtigt til andre ting og at det ikke gør noget, at det har svært ved at læse. Hvis ikke man konkret viser, at de andre evner er vigtige og betydningsfulde, vil ordene blot bive tomme.

Vi vil gerne lave en skole der er med til at tænde børnenes indre flamme.

Hvorfor ikke bruge tid på børnenes interesser? Normalt bliver det fejet til side som irrelevant i skolesammenhæng. I virkeligheden er det noget af det mest relevante man kan tage fat på, da det er her motivationen for at lære ligger – uden motivation ingen indlæring. Hvis børnene styrkes i det de er gode til og interesserer sig for (talenter og passioner), står de stærkere og med større selvtillid når de er færdige med skolen. De oparbejder rigtige evner som de kan bruge til noget, frem for standardiseret ”viden” som de ikke kan huske. Når jeg skriver viden i citationstegn, er det fordi det faktisk først er viden, når det kan huskes og anvendes.

At finde barnets talent handler ikke om, at alle børn er omvandrende Einstein genier, Mozart komponister eller Ronaldo´er. Det handler om, at alle børn har deres styrker på forskellige områder. Det kan være hvad som helst; god til at lytte, god til at stå på rulleskøjter, god til at læse, god til sætte sig ind i andres følelser, god til at tegne, god til hovedregning, god til at fotografere, god til at huske årstal og begivenheder, god til at fortælle historier osv osv osv osv.

Det vigtige er, at børnene bliver set og taget alvorligt i netop det som de viser særlig interesse og evne for. Det vil altid blive gjort med øje for barnet, og ikke med øje for den voksnes ønske om at pace visse egenskaber frem.

Ofte ved folk ikke hvad de er gode til, eller så har de svært ved at anerkende det. Vi er ikke vant til at tale om det. Vi føler måske at man rager for meget op hvis man siger hvad man er god til. Men at anerkende egne evner er ikke det samme som at prale hvor andre kan føle sig mindre værd. Det handler blot om at se egne styrker og se andres.

Be good at what you love.

 

Punkt 2

Læring gennem leg og personlig erfaring

I skolen undervises der genem teori. Børnene sidder meget ned i løbet af dagen, og kigger i en bog. De skifter hvert 45. min mellem forskellige fag.

Men….. når man skal lære noget nyt er det vigtigt at det har rod i noget konkret. Det er vigtigt, at barnet kan se formålet og værdien i at lære stoffet. Hvis man skal lære om vægt vil det give mening at stå med noget i hænderne og selv veje det. På den måde læres det med flere sanser. Fremfor blot at skrive i en bog at 500 gr er et halvt kilo, får børnene en håndgribelig erfaring. Eksempel : man kunne bage en kage og igennem aktiviteten vil børnene skulle veje af. Det gælder om at gøre læringen meningsfuld. Alle vil gerne kunne se meningen med det de skal lære. Jo flere sanser der er involveret i læringen jo nemmere huskes det og kan anvendes.

Tænk på et barns første seks år før det kommer i skole. Tænk på den udvikling det gennemgår og alt hvad det lærer fra nyfødt til seks års alderen. Det er lært gennem leg, gennem eksperimenteren, forsøge sig frem, fejle og rejse sig igen og igen og igen. Det lærer at tale et eller flere sprog, det lærer at kravle, gå, løbe, hoppe, tegne osv. Det er ikke lært gennem teoretisk forståelse men gennem praktisk udførelse. Det er først når barnet starter i skole, at man pludselig skifter til at lære tingene i teori. Sid på en stol og lyt. Vi skal lære verden at kende ved at mærke den.

Learning is experience. Everything else is just information

– Einstein

Punkt 3

Meditation

Utallige undersøgelser viser, at meditation ændrer på hjernen så vi er bedre i stand til en hel række ting. Her er blot nævnt nogle få:

  • øget koncentrationsevne
  • bedre evne til at mærke hvordan man selv har det
  • bedre følelsesregulering
  • større empati
  • mindre stress hormon i kroppen
  • bedre indlæringsevne og hukommelse

Vi vil gerne implementere daglig meditation i skolen morgen og eftermiddag. Det giver god mening når der er så massiv forskningsbaserede resultater der viser, hvor gavnligt det er for os at meditere – særligt i en verden der bliver mere hektisk, mere online og med mere ”på-faktor”.

Med nyheder om, at helt små skolebørn bliver mere og mere stressede, lider af angst og depressioner når de bare burde være børn, mener vi, at der er brug for en afbalancering. Meditation er et simpelt værktøj som er yderst effektivt. Meditation kan gøres på mange måder.

I skolen vil det handle om at blive i stand til at fokusere på sit åndedræt. Vi vil sidde i 5-10 min og mærke luften komme ind og ud, mærke brystkassen og maven bevæge sig, og holde fokus på det. På den måde trænes ”opmærksomhedsmusklen.” Der er dermed ingen bestemt religion eller filosofi der ligger til grund for meditationen.

Punkt 4

Process frem for mål

Vi vil skabe fokus på process frem for mål. Alt for ofte er man meget optaget af det færdige resultat børnene kommer med. De får ros (og karakterer) baseret på det. Men det er påvist, at børn der får ros for deres resultat lærer mindre. Det sker, fordi et barn der har fået ros for resultatet ,vil se det som vigtigt, at få et godt resultat og ikke fejle. På den måde vil barnet være mere tilbøjeligt til, at bevæge sig på sikker grund og helst kun beskæftige sig med noget, som det ved det kan i forvejen.

Et barn der er blevet rost for forsøget, for eksperimentet – altså selve processen, vil se det som en naturlig del af læringsprocessen, at man kan tage fejl og må forsøge igen. Sådan et barn vil lære mere, for det er villigt til at udfordre sig selv med risiko for at fejle men med mulighed for at lære noget nyt.

Når børnene siger ”jeg kan ikke”, vil de lære at tilføje ordet ”endnu”. At sige ”jeg kan ikke endnu”,  sætter dem i stand til at forstå at alting kræver tid og øvelse.

De to herrer siger det så smukt og kortfattet:

 

“If you´re not prepared to be wrong, you´ll never come up with anything original”

– Ken Robinson

 

 

“You never fail until you stop trying”

– Einstein.

Punkt 5

Samarbejde

Vi vil gerne lære børnene at samarbejde på en værdifuld måde som gavner dem hele livet. Når hverdagen inkluderer børnenes talenter og passioner, bliver der også en naturlig bevidsthed om hinandens styrker. Man bliver ikke kun opmærksom på hvad man selv kan, men også hvad man ikke kan så godt som andre. Når børnene skal samarbejde, skal de lære at bruge hinandens styrker aktivt. På den måde lærer de, at det de ikke selv kan, kan andre udføre eller de kan lære det af dem, hvis det er nødvendigt. Det er jo også den måde vi voksne samarbejder med vores kollegaer.

Punkt 6

Kreativ tænkning

Kreativitet defineret som evnen til at få nye ideer der har værdi. I vores skolesystem deler man ofte kreativitet op. Der er ”kreafagene” som musik og billedkunst, og de faglige fag som matematik, sprogtilegnelse, biologi, geografi, historie osv.

Problemet med denne opdeling er, at vi også kommer til at dele mennesker op i kreative og ikke kreative. Vi har en ide om, at de kreative er dem  som er gode til musik, kunst, dans osv. De ikke- kreative er jakkesætsdrengene som er gode til f.eks matematik. Men kreativitet findes i alle aspekter af vores liv. Kreativitet er ikke bundet til bestemte områder. Vi vil gerne lave en skole hvor det kreative menneske sættes i centrum. Vi er nemlig alle kreative, men vi mister både evnen og troen på at vi er det, når vi har været gennem et standardiseret uddannelsesforløb. Hvis vi lærer at reproducere noget andre har tænkt og gjort, og derefter få en karakter/en vurdering af hvor godt vi klarede det, mister vi evnen til at se nye sammenhænge og nye muligheder.

Børn er født med utroligt kreative evner. Deres evne til at få nye ideer og bruge deres fantasi er enorm. Jeg synes børns ideer skal tages alvorligt og udbygges i fællesskab. De skal bevare evnen til at få en milliard nyde ideer, og så skal de lære at sortere i dem, og forsøge at føre nogle af dem ud i livet, justere og forsøge igen om nødvendigt. Børnene skal lære at løse problemer ved at prøve sig frem. Der må ikke kun være et facit til alting, da begynder de blot at gætte sig frem til det svar læreren søger. 1+1 vil altid være 2, men i mange andre sammenhænge vil der være mere end et rigtigt svar.

Einstein sagte at ”fantasi er mere vigtig end viden. For mens viden omfatter alt det, der er, omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være”

Vi tror det er vigtigere end nogensinde at børn bliver problemløsende, og det kræver kreative evner.

Det kræver risikovillige mennesker der tør tænke nyt, prøve noget nyt, som kan indgå i ægte samarbejde velvidende deres egne evner og andres, og som har den indre ro og selvværd til at skabe sig det liv de ønsker, og være med til at bidrage til en positiv forskel for andre.