Merkur – uge 46

Merkur – uge 46
11. november 2022 Sofie

Kære forældre og elever i Merkur

Denne uge har stået på ren hygge. Vi fik læst historien om Løvernes konge færdig om mandagen, og så blev vi jo nødt til at holde hjemmebiograf om onsdagen. Vi byggede en lille hule med madras, tæpper og puder, og så var der popcorn og saftevand til. Det var smadder hyggeligt, og vi nød alle sammen at grine og holde hinanden i hånden, da det var lidt vildt for Mufasa, og i slåskamps scenen mellem Scar og Simba. I dag har vi hygget igen. Der er leget med Lego og arbejdet i bogstavsbøger og hæfter.

Jeg har sendt jer en mail med lidt information.
Der står bl.a. at Annette og jeg har planer om, at vi tager Pluto og Merkur med på Experimentarium på tirsdag.
Hvorfor og hvad vi skal, kommer eleverne til at gætte sig til mandag, da de skal gætte sig til ugens tema. Men det er vigtigt at I sørger for gode gåsko, tøj til vejret, og at eleverne er på skolen 08:40 så vi kan gå præcis 08:45.
Det tager en times tid at tage derud, og vi skal skifte til tog og bus på vejen. Vi vil gerne afsted hurtigst muligt, så vi får så meget ud af dagen som muligt:)
Endnu engang er det også super vigtigt at børnene er checket ind 08:40. Det vil være den digitale logbog vi følger, og er man ikke checket ind, går vi ud fra at man ikke kommer med på tur. 

Til anden info, har vi på skolen aftalt at der skal være pakkekalender i år.
Det er skolen der sætter kravene til dette, og de er følgende:
– Alle elever giver én unisex gave til mig, som er pakket ind. Jeg vil forsøge at holde styr på hvem der giver hvilken gave, så man ikke får sin egen:)
– Prisen må ikke overstige 30kr. Tanken er at det er hele sessionen med pakkekalender, og julehistorie som skal være hyggelig, og så er det bare super hyggeligt at der bliver pakket en gave op. Man kan super nemt finde en hoppebold, en nisse eller lign. til ganske få penge, i butikker som Normal, Flying Tiger eller Søstrene Grene.

Jeg vil gerne have modtaget alles pakker inden fredag d.25 nov.
Har man ikke selv en pakke med, kan man heller ikke modtage en. 

Og så vil vi gerne minde jer om, at morgensamlingen og morgenmeditationen er en del af undervisningen. Skolen er altså startet når klokken slår 08:45. Det er faktisk den vigtigeste undervisning

 Jeg indsætter ugens skriv fra Annette her under, og så vil jeg egentlig bare ønske jer alle en rigtig god weekend.
Vi ses på mandag, og til næste uges skole-hjem-samtaler – som er uden børn;)

Hilsen
Sofie

Kære børn og forældre i Merkur,
Tak for en god uge med matematik i klassen.
Tirsdag byggede vi forskellige former i makkerpar – vi brugte centicubes og byggede forskellige små bygninger ud fra forskellige opgaver. Det var lidt svært, men alle gjorde deres bedste og hjalp hinanden. I udeskole byggede vi former på jorden ud af sten, blade og pinde, det var de ret gode til og det blev rigtig fint. Torsdag arbejdede vi med opgaver i matematikbogen og i udeskole legede vi ‘Simon siger’ og ‘Rød, gul, grøn, stop’.
Rigtig god weekend til jer alle,
Dbh. Annette