I denne uge har vi i dansk været på Ørestad bibliotek, spillet danskspil og lært om Emil fra Lønneberg. Vi fortsætter med at høre om Emils skarnsstreger i næste uge, hvor vi også skal lære hvordan man laver en personkarakteristik.
På tirsdag skal vi til koncert i Den Sorte Diamant i forbindelse med Operation Symofoni. I skulle gerne modtage en email med lidt info herom, men hvis ikke, får I det også lige her:
På tirsdag d. 2/5-23 skal vi til koncert i Dronningesalen i Den Sorte Diamant kl. 11.30, i forbindelse med Operation Symfoni. Børnene skal deltage i en lille del af koncerten, hvor de skal synge og lave bodypercussion. Desværre er der ikke adgang for andre end elever og lærere. Der vil blive taget fotos under koncerten.
Vi tager afsted efter morgensamling, og tilbringer herefter formiddagen ved en legeplads tæt ved Diamanten. Efter koncerten tager vi mod skolen, hvor eleverne får fri/går til SFO, til den tid, de normalvis ville.
Sørg derfor for at have pakket en lille turtaske med mad og påklædning der passer til vejret.
Vi glæder os meget til at få afviklet koncerten, samt være på tur med jeres børn.