Pluto – uge 44

Pluto – uge 44
30. oktober 2022 Annette A.
Kære børn og forældre i Pluto,
Ugeplanen kommer lidt sent i denne weekend, jeg håber at I når at se den inden den nye uge starter i morgen. Den er også sendt til jer på mail med billeder fra ugen, men her får I den også uden billeder.
Det har været en dejlig uge i klassen – det har været godt at være tilbage efter efterårsferien og de fleste dage har vi haft alle børn i klassen.
Vi startede ugen stille og roligt op med en leg, hvor børnene gik rundt mellem hinanden og skulle finde en makker og spørge om forskellige ting. Jeg sagde f.eks. ‘find en makker, og spørg om han/hun har været ude og flyve i efterårsferien’, ‘find en ny makker der har været i svømmehallen/kørt med tog/været med til at lave mad/spiste kage/besøgt bedsteforældre’ osv. Det var en rar måde lige at checke ind hos hinanden og kunne fortælle lidt om sin ferie, men være i bevægelse og ikke skulle sidde stille og lytte til hinanden.
Aben Oswald havde været hjemme hos mig og havde det hyggeligt – men han glæder sig til at komme hjem til jer igen i weekenderne. Jeg havde også Den Rejsende kuffert med hjemme og viste børnene 3 ting som jeg holder af.
I Gyserslottet har vi haft om bogstavet D (Didrik den dovne djævel) og der blev smagt på dadler – og om bogstavet Ø (Øksemorderen) – det passede super til vores halloween-uge. Vi har også haft besøg af Sara, som kom ind onsdag og lavede forskellige dansk og matematikværksteder – det var et stort hit!
Vi har også haft kims leg med efterårsting og en med halloween ting. Det er en leg ø, hvor man skal være opmærksom og kunne huske hvad man har set. I er mega seje til at kigge og huske, give plads til hinanden og klare det, hvis en anden siger det som man selv ville have sagt.
I denne uge har vi ikke haft udeskole, da jeg har haft elevsamtaler, hvor Tobias eller Birgit har været i klassen og lavet Halloween krea eller en faglig aktivitet.
Fredag var der vikar for mig, da jeg var hjemme med min datter som er syg.
Planen var at Astrid skulle fortælle om de 3 ting, hun havde med i Den Rejsende Kuffert. Der var også Halloween på programmet i engelsk.
Ziggy har fået Aben Oswald med hjem og vi glæder os til at høre hvad de har fundet på at løjer i løbet af weekenden.
Sofie og jeg glæder os til at starte med skole/hjem-samtalerne  på onsdag.
De bedste hilsner
Annette