Neptun – uge 44

Neptun – uge 44
29. oktober 2022 Nanna Maar

Ugeplan for Neptun

Dansk med Hjalte

Digte

Vi startede forløbet om digte i sidste uge, og kiggede på helt klassiske typer af rim (ende-, bogstav-, kryds-, par-, bogstav-, øje- og ørerim). I denne uge arbejder vi med mere moderne udgaver af rim og digte, herunder også lidt pop-lyrik.
Derudover forsøger jeg også at presse resten af filmen Gooseboy ind i programmet 🙂

Billedkunst med Hjalte

Vi var i sidste uge en tur i Barcelona og kigge på organiske former af Gaudí, hvorefter vi tog en rundtur i Europa og besøgte flere af Eiffels aerodynamiske stålkonstruktioner. Denne uge undersøger vi Jean Nouvel og så bliver det mindre mandsdomineret, når vi også kigger nærmere på Zaha Hadid.

Matematik med Meriam

Ugen der gik:  Vi har taget hul på Kontext+ 6.-7. klasse, og kører pt igennem emnet gange og decimaltal, som vi har i 2 uger i alt. Vi har lavet forskellige regneøvelser i grupper, og lært gangemetoden på skrift, og hvordan man regner med potenstal. Et enkelt hold har også arbejdet med beregner med brøker (hvordan man ligger sammen og trækker fra, ganger og dividere med brøker). Vi afsluttede ugen med en hyggelig omgang gangebold og snacks fra Sne.
I kommende uge: Denne uge arbejder vi primært med decimaltal. Vi skal blive klogere på tiendedele, hundrededele og tusindedele gennem forskellige samarbejdsøvelser, aktiviteter og leg. Vi skal bl.a. regne med decimaltal og forsøge at omdanne sproglige formuleringer til matematiske symboler. Sidst på ugen skal nogen øve sig i at beregne sammenhæng mellem brøk, decimaltal og procent, mens andre skal spille en sidste omgang gangebold.

Kreativ Hjerne

Tirsdag med Meriam:

Vi skal arbejde videre med Faklens Hule. Denne gang skal vi se små klip af Løvens Hule, som vores forløb jo er inspireret af. Der er måske popcorn til…

Torsdag med Hjalte:

Vi arbejdede i sidste uge med et selvportræt som dyr. Denne uge tegner vi portrætter som huse – det lyder mærkeligt, men det bliver sjovt 🙂

Tysk med Nanna

Vi fik genopfrisket familie-ordene, og kom i gang med næste forløb, som hedder “Ich – in Bewegung”, hvor vi lærer kropsord, farver og genopfrisker tallene.

Engelsk med Nanna 

Vi fortsatte med forløbet om Aboriginal cultures i Australien, og eleverne undersøgte forskellige Aboriginal tribes. I næste uge skal vi gå dybere ind i stereotyper gennem nogle forskellige øvelser.

Talenter og passioner:

Vi er i gang med årets 2. forløb. Denne fredag er nr. 5 ud af 5.
Værkstederne hedder:

  • Madlavning med Nanna
  • Sport med Rasmus
  • Videoproduktion og Matematik med Meriam
  • Kodning og Animation med Hjalte