Mars uge 44

Mars uge 44
28. oktober 2022 Rasmus Smith Olsen

Hej forældre

Så lader det til at skolens hjemmeside er oppe og køre igen.

I denne uge har vi skrevet logbog og kørt videre med vores læsetræningsforløb omkring ‘Yggenykkerne der stjal rundetårn’. Jeg var desværre syg onsdag, hvor jeg gerne ville have holdt klassemøde med klassen. Jeg oplever at den nye rutine ifb at komme hurtigt hjem fra fælleden, har fodret nogle kontroverser, og dette ville jeg gerne have snakket med klassen om. Det gør jeg derfor i den kommende uge.

I dansk skal vi arbejde med kompendier om halloween og læse videre i vores historier om Yggenykkerne. Planen er stadig at vi afholder mini-allehelgens på mandag, men skriv som sagt gerne til mig, hvis I har bekymringer.

Ifb med valgkampen hænger der jo skilte over hele byen, og dette er en oplagt mulighed for at få jeres børn til at læse nogle ord og navne. Fokusér gerne på, at navne skrives med store forbogstaver.

 

Engelsk
Eleverne havde vikar og legede bl.a. en leg med verber.
I næste uge skal vi arbejde videre med Room on the Broom, hvor vi skal tale om rim.
Idræt
Vi tog på fælleden og legede fane-leg og krammetrold. I næste uge går vi i gang med opvarmning og udstræk.