Mars uge 25

Mars uge 25
20. juni 2022 Sofie

Kære forældre og elever i Mars

Sidste uge var lidt blandet, jeg havde glædet mig meget til at se jer igen, og så blev jeg syg, og måtte tage hjem tirsdag. Derfor har der været vikar både onsdag og torsdag.

Mandagen startede ud med skrivning, hvor de skulle skrive om den bedste ferie de havde været på, eller den bedste fantasiferie de kunne finde på. Derefter læste de flittigt højt for os andre.

Det er en kæmpe forskel jeg ser, fra da jeg startede i februar og der sjældent var 1 der havde lyst til at læse højt, til nu, ugen inden sommerferien, og næsten alle har hånden op, og vil gerne dele deres historier med klassen. Det synes jeg kun beviser hvordan deres hårde arbejde i venskaber, ansvar, at udvise omsorg og hensyn virkelig har betalt sig. De har skabt et klasserum som er rart at være i, uanset hvilken voksen de har, og det er virkelig sejt!

Tirsdag startede vi med en sommerferie opgave, og derefter gennemgik de mangler i deres danskhæfter. Efter 10’eren kom Charlotte ind og overtog, og så hyggede de sig først med matematikbøger og derefter valgfrie læringsspil.

Onsdag var der vikar

Torsdag var der parkour på skemaet. Det lyder som om det har være udfordrende med rigtigt sjovt. Vi gentager det mandag og onsdag i næste uge. Så HUSK tøj der er godt at bevæge sig i, kør gerne lag på lag, så man kan smide noget af tøjet hvis det bliver for varmt. Og medbring gerne MASSER af snacks. Det er meget energi de skal bruge, så de får brug for hurtige snack lige til at tage i hånden, når de er så aktive. Og sørg også gerne for at de har fået en god og solid morgenmad. Nayab fortalte at der ikke gik længe før de var sultne og manglede energi.

Fredag var belønningsdag. Vi valgte i mandag at slå sidste uges belønning sammen med denne uges belønning og derfor så vi film med popcorn og saftevand i dag. Vi har set Kung fu Panda, og der er blevet grinet, heppet og tegnet til.

Denne uges friendly reminders:

Fredag er sidste dag på skolen, så sørg gerne allerede nu for at få tømt garderoben for unødvendige ting og tjek også glemmekasserne, om der ligger lidt ting der.

Husk at være opmærksomme på dagene, så de som sagt får en masse energi med på madpakken, når vi er ude og få undervisning.

Næste uge vil være repetition og evaluering. Hvordan har året været, hvad har vi lært, hvad var sjovt. Vi skal tømme skabe og pakke klasselokalet sammen.

Mandag og onsdag har vi parkour og udeundervisning, og tirsdag er vi blevet inviteret hjem til hygge hos Annette.

Jeg vil nyde den sidste uge i dette skoleår med jer!

Vi ses

Hilsen Sofie